Cimabue, egl. Cenni di Pepi, virksom ca. 1272-1302, italiensk maler og mosaikkunstner af den florentinske skole.

Cimabue repræsenterer et afsluttende højdepunkt på det byzantinsk prægede maleri i Italien. Af detaljerne i hans billeder fornemmer man dog et nybrud, fx i den monumentale tronstol i Trinità-Madonnaen (ca. 1280, Uffizierne, Firenze).

Endnu mere progressive virker hans freskoer i overkirken i San Francesco i Assisi (efter 1279, dårligt bevaret); her udfolder sig et vældigt drama, især i Golgata-billedet. I underkirken har han malet en tronende madonna, omgivet af engle og Frans af Assisi.

To store malede krucifikser i kirkerne San Domenico i Arezzo og Santa Croce i Firenze stammer fra årene omkring 1270. I Dantes Den Guddommelige Komedie ("Skærsilden", 11. sang) fremføres det synspunkt, at Cimabues kunstneriske lederstilling blev udkonkurreret af Giotto.

Cimabue opholdt sig i Pisa 1301-02, hvor han skabte sit formentlig sidste værk, mosaikken af Evangelisten Johannes i domkirkens apsis.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig