Church of the Brethren, (eng. 'Brødrekirken'), amerikansk kirke med rødder i en pietistisk døberbevægelse, grdl. 1708 af Alexander Mack i Schwarzenau, Tyskland; forfølgelser fik fra 1719 denne sekts medlemmer til at udvandre til Pennsylvania. Kirken praktiserer voksendåb, der foregår ved trefoldig nedsænkning af kroppen, deraf tilnavnet Dunkers. Church of the Brethren hylder principper som frihed for kirke og trosliv, ikke-vold og afholdenhed fra spiritus.