Christopher Reeve spiller "Superman" i den første "Superman" film fra 1978. af /Ritzau Scanpix. Begrænset anvendelse

Christopher Reeve

Faktaboks

Christopher Reeve
født:
25. september 1952
død:
10. oktober 2004

Christopher Reeve (tv.) og Christopher Plummer i Somewhere In Time, 1980.

.

Christopher Reeve i Superman.

.

Christopher Reeve var en amerikansk skuespiller. Christopher Reeve fik sit gennembrud i rollen som Superman (1978) og blev stjerne i dens tre efterfølgere (1980, 1983, 1985). Christopher Reeve havde tillige seriøse roller i bl.a. Deathtrap (1982, Dødsfælden) og The Remains of the Day (1993, Resten af dagen).

Han var en habil pilot og krydsede to gange Atlanten solo. Den 27.5.1995 blev Reeve lammet fra halsen og ned efter en rideulykke. Trods dette handicap spillede han enkelte roller på tv, bl.a. nyfilmatiseringen af Alfred Hitchcocks Rear Window (1998, Skjulte øjne), hvor et brækket ben fra den oprindelige udgave med James Stewart med betydelig effekt blev konverteret til Reeves autentiske fysiske forfatning. Han instruerede også et par film.

Christopher Reeve var gift to gange og efterlod sig et par børn fra sit første ægteskab. Han har intet gravsted, idet hans aske i stedet blev spredt.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig