Christoph Amberger, ca. 1505-1561/1562, tysk maler, grafiker og tegner. Amberger virkede overvejende i Augsburg, hvor han var den foretrukne portrætmaler for bl.a. familien Fugger. Som repræsentant for renæssancen tilførte han den tyske tradition fra bl.a. Hans Holbein d.y. venetiansk kolorit, tidligst med billedet af Karl 5. (ca. 1532, Berlin). Blandt hans få bevarede religiøse billeder er altertavlen i domkirken i Augsburg (1554).
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.