Chong Son, 1676-1759, koreansk maler. Chong Son arbejdede i en fri, artistisk stil og var den første koreanske maler, der malede direkte efter naturen. Ifølge overleveringen arbejdede han dagligt. Hans malerier af især landskaber er præget af udtalt vertikale penselstrøg i parallelle linjer i kontrast til mere vage horisontale kurver.