Faktaboks

Charles McBurney
Født
17. februar 1845, Roxbury, Massachusetts, USA
Død
7. november 1913, Brookline, Massachusetts, USA
Charles McBurney
Charles McBurney, foto uden år.
Af .
Licens: CC BY 4.0

Charles McBurney var en amerikansk kirurg, der i årene 1889-1907 var professor ved College of Physicians and Surgeons i New York.

Han beskrev i 1889 et punkt (McBurneys punkt) på en linje mellem forreste del af højre hoftebenskam og navlen, hvor der skulle være maksimal ømhed ved blindtarmsbetændelse. Senere opgørelser har vist, at ømheden sjældent er så nøjagtigt lokaliseret.

Han var forkæmper for den kirurgiske behandling af blindtarmsbetændelse.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig