I 1997 flyttede Musei Capitolini en stor samling af museets arkæologiske genstande til et nedlagt offentligt kraftværk, så offentligheden stadig kunne få adgang til dem, mens renoveringer af museet stod på. De antikke statuer og buster blev udstillet side om side med kraftværkets store kedler og dieselmotorer, og interessen for udstillingen var så stor, at det blev et permanent museum i 2001.
Museet rummer en stor del af de antikke genstande, der blev fundet i Rom fra slutningen af 1800-tallet til de første årtier af 1900-tallet som følge af den omfattende byudvikling i den periode. De arkæologiske genstande tæller statuer, buster, sarkofager, mosaikker, gravmalerier og tempelfriser. Hovedværkerne er bl.a. Togatus Barberini og tempelgavlen fra Apollo Sosianus-templet.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.