Carlos Salinas de Gortari, f. 3.4.1948, mexicansk politiker, præsident 1988-94. Salinas, der er uddannet økonom, var økonomiminister 1982-87. Som præsident var han initiativtager til frihandelsaftalen NAFTA, der trådte i kraft i 1994, og han gennemførte en liberalisering af Mexicos økonomi. Kort efter, at han i 1994 havde forladt præsidentposten, blev hans bror arresteret og senere dømt for korruption og politisk mord. Samtidig drog Salinas i selvvalgt eksil i Irland.