Faktaboks

Carl Sagan
Født
9. november 1934
Død
20. december 1996

Carl Sagan, 9.11.1934-20.12.1996, amerikansk astronom; professor i astronomi og rumforskning ved Cornell University fra 1970. Sagan forskede i planetfysik og var en varm fortaler for udforskningen af rummet og forsøg på at finde liv andetsteds i Universet. I 1960'erne var han med til at grundlægge forskningen inden for SETI (Search for Extraterrestrial Intelligence). Gennem sit arbejde med miljøvirkningerne af en atomkrig var han med til at udbrede begrebet atomvinter.

Sagan var en kendt popularisator af astronomi og biologi i flere tv-serier, bl.a. Cosmos (1980), og bøger. Han fik Pulitzer-prisen for The Dragons of Eden (1977, da. Paradisets drager, 1978). Sagans science fiction-roman Contact (1985, da. Kontakt, 1987) blev filmatiseret i 1997. The Demon-Haunted World (1996) er et forsvar for videnskaben over for overtro og mysticisme.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig