Faktaboks

Carl
Født
27. februar 1861
Død
24. oktober 1951

Carl var en svensk prins og hertug af Västergötland. Han var tredje søn af kong Oscar 2.

Carl blev i 1897 norsk og svensk generalmajor og var i 1898-1912 inspektør ved kavaleriet. Fra 1906 til 1945 var han formand for Svensk Røde Kors' bestyrelse og ledede flere internationale hjælpeprogrammer.

I 1897 blev Carl viet til prinsesse Ingeborg af Danmark (1878-1958). Parret fik døtrene Margaretha (prinsesse af Danmark) (1899-1977), Märtha (kronprinsesse af Norge) og Astrid (dronning af Belgien) samt sønnen Carl Bernadotte (1911-2003).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig