Faktaboks

Camilo Castelo Branco
Født
16. marts 1825
Død
1. juni 1890

Camilo Castelo Branco, 16.3.1825-1.6.1890, portugisisk forfatter, hvis liv ikke var mindre dramatisk og "romantisk" end hans mange romaner og noveller.

Castelo Branco opnåede social berømmelse, da han sammen med en gift kvinde blev fængslet for ægteskabsbrud, men senere frifundet, en skandale, der fulgtes op litterært med succesromanen Amor de Perdição (1862, Ubændig kærlighed).

Han regnes for en af det portugisiske sprogs mestre, kraftfuld i stil og ægte i det skildrede miljø, og var den mest læste forfatter i senromantikkens Portugal, bl.a. gennem prosaperler som A Queda dum Anjo (1866, En engels fald) og A Brasileira de Prazins (1882, Brasilianerinden fra Prazins).

Hans senere år formørkedes af personlige sorger og økonomiske problemer; han mistede synet og valgte at dø for egen hånd.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig