Cairns, by ved Trinity Bay i det nordlige Queensland, Australien; 153.100 indb. (2012). Kaptajn James Cook gik i land her trinitatis søndag 1770 og navngav bugten herefter. Byen har især været præget af områdets sukkeravl, tømmerhugst, minedrift og kvæghold, men har udviklet sig til en af Australiens vigtigste turistbyer.

Cairns er udgangspunkt for ekskursion til de storslåede naturområder i Daintreeregnskoven, Atherton Tableland og Great Barrier Reef, og ud for kysten tilbydes sportsfiskeri.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig