COPA er en organisation, der varetager landbrugets interesserer i forhandlinger med EU.

Faktaboks

Også kendt som

Comité des Organisations Professionelles Agricoles de la CE

COPA blev stiftet 1958 som et samarbejdsorgan for de nationale landbrugsorganisationer i EU-landene. COPA har til formål at udarbejde fælles holdninger til landbrugspolitiske forslag inden for EU og derefter præsentere dem for EU-myndighederne.

Organisationen opnåede størst indflydelse i 1970'erne, men som en følge af specialiseringen inden for landbruget, det større antal medlemslande samt de stigende problemer i EU's landbrugspolitik med budgetudgifter og overskudsproduktion blev COPAs position noget svækket i løbet af 1980'erne. Senere har miljøorganisationerne også presset organisationen med hensyn til at få indflydelse på EU's landbrugspolitik. COPA er stadig en vigtig interesseorganisation og partner for Kommissionens Generaldirektorat for Landbrug.

Danmark er præsenteret i COPA ved landbrugets interesseorganisationen Landbrug og Fødevarer.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig