Faktaboks

C.S. Lewis

Clive Staples Lewis

Født
29. november 1898
Død
22. november 1963

C.S. Lewis var en britisk forfatter og litteraturhistoriker. I offentligheden lev han især kendt som forfatter til de syv fabulerende og kristen-allegoriske børnebøger om sagnlandet Narnia, udgivet i årene 1950 til 1956.

C.S. Lewis' berømmede bog The Allegory of Love (1936) om middelalderens høviske kærlighedsbegreb er hans videnskabelige hovedindsats og et idéhistorisk centralværk.

Lewis var desuden kendt som lægprædikant, hvis tilbagevenden til kristendommen blev beskrevet af ham selv i bøger og radioprogrammer.

De populære bøger om Narnia er bl.a. blevet filmatiseret med The Chronicles of Narnia: The Lion, The Witch and The Wardrobe (2005, Narnia: Løven, Heksen og Garderobeskabet), The Chronicles of Narnia: Prince Caspian (2008, Narnia: Prins Caspian) og Narnia: The Chronicles of the Dawn Treader (2010, Narnia: Morgenvandrerens Rejse).

C.S. Lewis' korte, men intense ægteskab (1956-60) med amerikaneren Joy Davidman er dramatiseret af William Nicholson (f. 1948) for teater og film i Shadowlands (tv-spil 1985, film 1993).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig