Brecon

Artikelstart

Brecon, Aberhonddu, by i SØ-Wales 55 km NV for Cardiff; 8250 indb. (2011). Byen udviklede sig oprindelig omkring en normannisk borg (1092) og var i middelalderen med sin beliggenhed på en handelsvej til London en af de vigtigste byer i Wales. I 1923 blev Brecon domkirkeby. En kaserne og en officersskole sætter et kraftigt præg på byen, som også huser et gurkha-kompagni.

Brecon kommune præges af bjergpartiet Brecon Beacons (nationalpark siden 1957), der flere steder når op over 800 m, bl.a. det højeste bjerg Pen y Fan (886 m).

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig