Bradley Walker Tomlin, 1899-1953, amerikansk maler. Tomlins tidlige værker var i et dekorativt formsprog inspireret af surrealismen og kubismen. 1948 kom han i New York ind i en kreds af abstrakte ekspressionister, bl.a. Robert Motherwell og Adolph Gottlieb. Hans værker udviklede sig til lyriske abstraktioner, hvor han kombinerede geometriske mønstre med spontane, pastose tegn og kalligrafiske penselstrøg.