Borgarfjarðarsýsla, amt i det vestlige Island nord for Reykjavík; 1950 km2, 6592 indb. (1993). Inden for fjorden Borgarfjörður ligger en stor, frugtbar slette, og landbrug er et betydeligt erhverv. Længst mod øst stiger terrænet op mod Langjökulls gletscheris. På sletten udnyttes geotermisk aktivitet til opvarmning af en mængde drivhuse og til forsyning af hovedbyen Akranes med fjernvarme.