Božena Němcová, ca. 1820-1862, tjekkisk forfatter. I 1840'erne blev hun stærkt engageret i den nationale vækkelse og foretog i forskellige dele af Bøhmen og Slovakiet indsamling af folkeeventyr. Hun skrev selv eventyr på grænsen mellem realisme og romantik.

I romanen Bedstemoder (1855, da. 1894), der var inspireret af hendes eget barndomsmiljø, giver hun således dels en saglig beskrivelse af dagliglivet, dels en idealiserende skildring af hovedpersonen. Med denne roman og sine øvrige værker bidrog hun væsentligt til udviklingen af tjekkisk fortællekunst.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig