Bertil Lindblad, 26.11.1895-25.6.1965, svensk astronom, direktør for Stockholms Observatorium 1927-65; påviste som den første, at vor galakse, Mælkevejssystemet, roterer. Hans væsentligste arbejde er inden for teorien for galaksers struktur, specielt dynamikken i spiralarmene, hvor han sammen med J. Oort udviklede idéen om Mælkevejssystemets differentielle rotation.