Bernard Bosanquet var en engelsk filosof. Han var professor ved St. Andrews University i Skotland fra 1903 til 1908.
Bernard Bosanquet er, sammen med F.H. Bradley, den betydeligste repræsentant for nyhegelianismen i Storbritannien. Et hegeliansk udformet begreb om individualitet danner det systematiske centrum i hans absolutte idealisme.
Bernard Bosanquets fremstilling af æstetikkens historie, A History of Aesthetic (1892), var et pionerarbejde i den engelsksprogede verden. Til hans vigtigste teoretiske værker hører Knowledge and Reality (1885), Essentials of Logic (1895) og The Principle of Individuality (1912).
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.