Faktaboks

Ben Vautier
Født
18. juli 1935
Død
5. juni 2024

Ben Vautier var en fransk billedkunstner. Ben Vautier var siden 1962 tilknyttet Fluxusbevægelsen. Vautier deltog bl.a. i Fluxuskoncerterne i Nikolaj Kirke i København i 1962 og 1992.

Ved at sætte sin signatur på mangt og meget, fx visitkort og officielle formularer, ophævede han i bedste Fluxusånd skellet mellem kunst og virkelighed og mellem kunstner og publikum.

Ben Vautier arbejdede med manifester, formularer, aktioner, billeder og objekter, og han var med idébaserede værker, fx Alles ist Kunst (1960-72), nærtbeslægtet med konceptkunsten.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig