Belvedere-torsoen

Artikelstart

Belvedere-torsoen, Torso Belvedere, torso af en hellenistisk marmorskulptur, sandsynligvis fra midten af 1. årh. f.Kr.

Den forestiller en satyr siddende på en klippe, der er dækket af et dyreskind; på dens basis en omdiskuteret kunstnerindskrift: "Apollonios, Nestors søn" — identisk med Apollonios fra Athen.

Statuen blev fundet i Rom før 1433 og har siden 1500-tallet været i Belvederepaladset i Vatikanet.

Belvedere-torsoen er en af den europæiske billedhuggerkunsts mest berømte værker, hvilket især skyldes Michelangelos store beundring for den.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig