Battersea, industri- og boligområde i London på Themsens sydbred vest for centrum. Det er et typisk eksempel på Londons industrielle ekspansion i 1800-t., da flodtransporten var den vigtigste lokaliseringsfaktor. Området består af en industribebyggelse langs floden med bagvedliggende boligkvarterer i tidens ensartede rækkehusstil. Som bydel markerer Battersea sig ved den 80 ha store folkelige forlystelsespark Battersea Park (1853) og det nedlagte kraftværk Battersea Power Station (1933-83), der med sin massive bygningskrop og de høje skorstene er et markant vartegn ved Themsen.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.