Bartolomeo Manfredi, ca. 1587-1620/1621, italiensk maler. Som en af Caravaggios nærmeste efterfølgere udførte Manfredi genrescener fra vagtstuer med soldater, kortspillere og musikanter i livligt drikkelag; de blev især efterlignet af Valentin de Boullogne og Utrechtskolens malere.

Særpræget ved denne Manfrediana methodus var billeder i aflangt format befolket med halvfigurer i en ofte dramatisk komposition og lyssætning.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig