Barðastrandasýsla, Austur- og Vestur-Barðastrandasýsla, to amter på den sydlige del af Islands nordvestlige halvø; 2700 km2. Egnen er et kystområde indskåret af bugter og fjorde, ofte med høje, stejle bjerge imellem. Mange småøer og skær i Breiðafjörður ud for kysten hører til amtet. Det smalle kystland er vegetationsrigt, mens den udstrakte højslette bagved er præget af nøjsomme vækster. Islands og Europas vestligste punkt Bjargtangar ligger for enden af det 14 km lange og 400 m høje fuglefjeld Látrabjarg.

Beboelsen består af enkelte fiskerbyer og spredte landbrugssamfund. Fuglefangst er stadig en udbredt bibeskæftigelse, som hajfiskeri og sælfangst var det tidligere.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig