For de fleste danskere er balkandans ensbetydende med kædedanse, men der indgår også solo-, par- og triodanse i det traditionelle danserepertoire i landene på Balkanhalvøen; desuden findes der et nyere internationalt repertoire af pardanse.

Efter 2. Verdenskrig er danse, sange og instrumentalmusik fra det traditionelle repertoire blevet udnyttet som symbol på national enhed og styrke i de kommunistisk styrede lande på Balkan. Udvalgte danse og musik blev koreograferet og arrangeret til scenebrug, og halv- og helprofessionelle ensembler præsenterede den officielle folklore ved festivaler, udstillinger og statsbesøg både hjemme og ude. Deltagelse i disse ensembler blev et vigtigt adgangskort til rejser i udlandet på et tidspunkt, hvor dette var næsten umuligt at opnå for almindelige mennesker i det kommunistiske Østeuropa. I Danmark og andre lande steg interessen for at lære at danse kædedans, da Balkanlandene og især Grækenland i løbet af 1960'erne og 1970'erne blev populære turistmål.

Det er typisk for Balkan, at mange danse er i asymmetriske taktarter (fx 5/8, 7/8, 11/16), og at folkemusikken generelt fremviser stor rytmisk kompleksitet. Indtil 2. Verdenskrig havde dansene vigtige sociale og rituelle funktioner, specielt i landsbysamfundene i forbindelse med årets og livets fester. Disse funktioner er gradvis blevet svækket i forbindelse med vandringen fra land til by, men mange steder kan man stadig opleve kædedans i forbindelse med bryllupper og ved andre festlige lejligheder; eksempler på sådanne danse er horă og sîrbă (Rumænien), pravo khoro (Bulgarien), kolo (Kroatien og Serbien), valle (Albanien) samt kalamatianos og sirtos (Grækenland). Det har været almindelig praksis at opkalde dansene efter den sammenhæng, hvori de indgår, fx velikdensko khoro (bulgarsk 'påskedans') og hora nunţii (rumænsk 'bryllupsdans'); også specielle trin, tempo, dansernes køn og sociale status og andre karakteristiske træk har givet navn til de forskellige dansetyper.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig