Badajoz
Af .
Licens: CC BY SA 4.0

Badajoz er en provins, der ligger i det sydvestlige Spanien ved den portugisiske grænse. Den har et areal på 21.766 km2 og et indbyggertal på 665.928 (2023). Badajoz er den største provins i Spanien og har en hovedstad af samme navn, Badajoz, med et indbyggertal på 153.836 (2023).

Sammen med provinsen Cáceres, der er den næststørste provins i Spanien, udgør Badajoz den selvstyrende region Extremadura.

Provinsen afgrænses af to bjergsystemer: mod nord af Montes de Toledo og i syd af Sierra Morena med Pico de Tentudia (1104 m) som højeste punkt. Floden Guadiana afvander det mellemliggende bassin og danner en naturlig grænse til Portugal. En zone omkring floden kunstvandes.

Sommerklimaet er varmt og tørt. I Badajoz dyrkes korn (majs, byg, hvede ), grøntsager (tomat, peber, blomkål, melon, vandmelon, salat og løg), bælgfrugter (ærter, bondebønner, grønne bønner), industrielle afgrøder (roer, solsikke og bomuld), foderafgrøder (lucerne, vikke og havre) og oliven samt tobak.

Den vigtigste industri er korksektoren, hvor der fremstilles korkpropper. Badajoz har store områder med korkege . Desuden er der en vigtig fødevareindustri med fremstilling af pølser og kødprodukter. Endvidere er der en stål- og cementindustri. Området har rige malmforekomster af bl.a. jern.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig