B. Traven, 1882?-1969, tysksproget forfatter. Navnet B. Traven er et pseudonym, der sandsynligvis dækker over socialisten og agitatoren Ret Marut, der var aktiv i München under Rådsrepublikken 1918-19 og undgik retsforfølgelse ved at gå under jorden.

Fra midten af 1920'erne udsendte den i Mexico bosatte B. Traven sine romaner, bl.a. Das Totenschiff (1926), som var en ny type eventyrroman, Der Schatz der Sierra Madre (1927, filmatiseret af John Huston, 1948), Die Brücke im Dschungel (1929) og Mahagoni-serien, 1-6 (1931-40).

Identitetsproblemer og fx i Mahagoni-serien undertrykkelsen af den sydamerikanske indianerbefolkning er hans centrale temaer.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig