Faktaboks

Attila József
Født
1905
Død
1937

Attila József, 1905-1937, ungarsk forfatter. József er en af Ungarns betydeligste lyrikere i første halvdel af 1900-tallet. Han voksede op i et af Budapests slumkvarterer, og hans følelse af at være et udskud prægede, sammen med en despekt for vedtagne normer og autoriteter, hans digtning fra den første digtsamling i 1922.

Et digt offentliggjort i 1925 førte til bortvisning fra universitetet i Szeged, hvorefter han rejste til Wien og en tid eksperimenterede med ekspressionistiske og avantgardistiske udtryksformer, indtil han i Paris opdagede François Villon, arketypen på den udstødte digter.

Józsefs klassebevidsthed førte ham ind i det forbudte ungarske kommunistparti, hvor han ledede studiekredse og skrev digte om klassekampen. Men med Kominterns og Josef Stalins stadig fastere greb om de europæiske kommunistpartier blev han isoleret og mistænkeliggjort, dels pga. sine sammenligninger mellem Karl Marx og Sigmund Freud, dels fordi han talte for en samlet demokratisk front mod fascismen. József led under en svær form for skizzofreni, som udløste hans selvmord 3.12.1937.

Hvad enten hans digte var personlige eller socialt og politisk engagerede, søgte József orden i en verden af kaos. Hans digtning var dybt tragisk og præget af skuffelser og bitterhed; fra 1936 redigerede han det venstreradikale tidsskrift Szép Szó (Det skønne ord), hvor han forgæves søgte at mobilisere de intellektuelle imod det mere og mere åbenlyst fascistiske regime i Ungarn.

József efterlod sig omkring 600 digte og blev først, efter at have været upåagtet af sin samtid, opdaget af generationen fra 1950'erne. På dansk foreligger Proletarvers og andre digte. Surrealistlyrik (1968).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig