Faktaboks

Attalos 1.
Født
269 f.v.t.
Død
197 f.v.t.

Attalos 1. var hellenistisk konge over Pergamon 241-197 f.v.t. Han vandt en afgørende sejr over galaterne, formentlig i 237, og besejrede i 229 deres allierede, seleukideprinsen Antiochos Hierax. For at bekæmpe Filip 5. af Makedonien indledte han det samarbejde med Rom, som siden hen var hjørnestenen i Pergamons udenrigspolitik. Sammen med romerne bekæmpede han Filip i årene 210-207 under den Første Makedonske Krig, og han var romernes allierede i hele den Anden Makedonske Krig (200-197).

Attalos var en af oldtidens store mæcener, og han lod sine sejre forherlige ved skulpturer opstillet i både Pergamon (fx Den døende galler) og Athen samt ved en søjlehal i Delfi.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig