Athos

Athos.

.

Artikelstart

Athos, munkerepublik med delvis selvstyre på den østligste halvø til Chalkidiki. På halvøen ligger det 2033 m høje bjerg Athos. Republikken, hvis nuværende forfatning er fra 1924, er juridisk selvadministrerende, men en integreret del af Grækenland, og dens status garanteres i den græske stats forfatning fra 1974.

Athos er et vigtigt internationalt center for de ortodokse kristnes fromhedsliv og kunst; religiøst er det underlagt den økumeniske patriark i Istanbul. De 2262 indb. (2001), hvoraf ca. 2000 er munke, bor hovedsagelig i 20 egentlige klostre og i 12 munkelandsbyer (skiter). Intet kvindeligt væsen, hverken menneske eller dyr, har siden 1045 haft adgang til munkerepublikken. Regeringen består af 20 medlemmer, en repræsentant fra hvert kloster, der udpeges årligt. Der findes 11 koinobitklostre, dvs. klostre med fælles bøn, måltider og arbejde, og 9 idiorhytmiske, dvs. klostre, hvor den enkelte munk selv tager vare på sit arbejde og sine måltider. Munkene lever et liv med gudstjeneste, bøn og faste. De fremstiller og sælger ikoner, vin og træskærerarbejder.

Athos' særlige status som klosterområde begyndte med munken Athanasios' grundlæggelse af klostret Megiste Laura i 962. Området har flere gange været udsat for plyndringer, og fra 1430-1912 var munkerepublikken underlagt de osmanniske tyrker, der respekterede Athos' religiøse privilegier, men beskattede republikken hårdt. Klosterbygningerne stammer hovedsagelig fra 1300-1800-t., de fleste dog fra 1700-t. Et typisk kloster tager sig ud som en lille befæstet middelalderby, omgivet af tykke forsvarsmure med et stort forsvarstårn. Hvert kloster har sin egen lille havn.

Arkitektonisk afviger den athonitiske klosterkirke fra den normale byzantinske korskirke ved at have apsiderundinger på de tværgående korsarme, hvorved grundplanen fremstår som et trekløver, og ved sine to forhaller, hvoraf den indre er særlig stor, da den bruges til sjælemesser.

Bygningerne er indvendigt dækket af freskomalerier i hierarkisk og symbolsk orden (i alt er ca. 100.000 m2 bemalet). Der er næsten ingen udsmykninger fra før 1300-t. Indtil 1453 adskilte billedkunsten på Athos sig ikke fra resten af Det Byzantinske Riges. Efter Byzans' fald kom ortodokse malere imidlertid som flygtninge til Athos, og den ortodokse kunst overlevede således her i efterbyzantinsk tid.

På Athos er der ca. 20.000 ikoner. Mange af dem anses for at være undergørende, bl.a. dem, der if. traditionen er malet af evangelisten Lukas. Af andre kostbarheder kan nævnes ca. 12.000 manuskripter, hvoraf mange med fremragende miniaturer, broderede tekstiler og mængder af religiøse brugsgenstande i elfenben, træ, guld, sølv, ædelsten, emalje og bronze.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig