Ariel, planeten Uranus' fjerdeyderste måne, opdaget 1851. Den har en radius på 580 km og en afstand til Uranus på 191.240 km. Ariel har en overflade med mange dybe spalter, der skærer hinanden på kryds og tværs. Det øvrige terræn er relativt fladt med kun få kratere. Ariels overflade er yngre end Uranusmånerne Oberons og Umbriels overflader.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.