Faktaboks

Arend Lijphart
Født
17. august 1936

Arend Lijphart er en hollandsk-amerikansk politolog. Efter en periode som professor ved Leidens Universitet 1968 til 1978 blev han knyttet til University of California, San Diego.

Lijphart var den første redaktør for tidsskriftet European Journal of Political Research. Han har ydet centrale bidrag til den komparative politik, især inden for studiet af valgmåder.

Hans arbejder om demokratiske systemers ligheder og forskelle, særlig de såkaldt konsocierede demokratier (for eksempel Schweiz, Belgien og Østrig) med bl.a. samlingsregeringer, vidtgående mindretalsbeskyttelse og politisk autonomi til de enkelte segmenter i samfundet, har været banebrydende. Han modtog herfor den svenske Johan Skytte-pris i 1997.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig