Faktaboks

Anton Benya
Født
8. oktober 1912
Død
5. december 2001

Anton Benya, 8.10.1912-5.12.2001, østrigsk fagforbundsfunktionær. Anton Benya var faglært metalarbejder og tidligt fagpolitisk aktiv. I perioden 1934-37 blev han fængslet to gange. Efter 1945 fortsatte han sin faglige aktivitet og var 1962-77 formand for Metalarbejderforbundet, 1963-87 tillige for Landsorganisationen.

Anton Benya var med til at præge forholdet mellem fagbevægelsen og det østrigske socialistparti (SPÖ). Fra 1971 til 1986 var han desuden formand for det østrigske parlament (Nationalrat).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig