Anne Hébert var en fransksproget canadisk forfatter, der fødtes i Québecprovinsen, men boede det meste af livet i Paris. Den "store dame" i Québecs litteraturhistorie hørte oprindelig til kredsen omkring det modernistiske og nykatolske tidsskrift La Relève. Hendes digte fra 1940'erne og igen fra 1980'erne fylder ikke meget, men er højt værdsatte. Med novellesamlingen Le Torrent (1950) gik hun over til prosaen og præsterede siden en række romaner. Bedst kendt er den historiske roman Kamouraska (1970, dansk 1995). Les Fous de Bassan (egentlig "Sulerne", 1982, dansk Vanvidsfuglene, 1984) er en mordhistorie, med samme strengt beherskede sprogføring.
Anne Hébert
Faktaboks
Anne Hébert
- Født
- 1. august 1916
- Død
- 22. januar 2000

Anne Hébert. Foto fra 1982.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.