Faktaboks

Andrew Wyeth
Født
1917
Død
2009

Andrew Wyeth, 1917-2009, amerikansk maler. Andrew Wyeth arbejdede inden for den amerikanske realistiske tradition. Hans motivkreds domineres af yderst detaljerede portrætter og landskaber fra Maine og Pennsylvania udført i akvarel og tempera.

Hans landskabskompositioner er karakteristiske ved deres melankolske grundtone og dramatiske synsvinkler. Blandt Andrew Wyeths kendteste værker er Christina's World (1948, Museum of Modern Art, New York) og en serie på over 240 portrætter af kvinden på nabogården, Helga Testorf, udført 1971-85.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig