Faktaboks

Andreas Karkavitsas
Født
1866, Lechaina, Grækenland
Død
10. oktober 1922, Maroussi, Grækenland
Andreas Karkavitsas

Andreas Karkavitsas. Tegning fra 1888.

Andreas Karkavitsas var en græsk forfatter og militærlæge.

Andreas Karkavitsas skrev romaner, bl.a. Tiggeren (1896), hvori tiggeren udnytter de fattige bønders, især kvindernes, uvidenhed og overtroiskhed til at franarre dem deres værdier. Han skrev også noveller, fx Fortællinger fra stævnen (1899) om havets dragende kraft og sømandens hårde tilværelse. Hans livsnære naturalisme fastholder ikke kun den hårde sociale virkelighed mellem tradition og udvikling, men placerer også mennesket i den store, indifferente natur, som det er udleveret til.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig