Anastasius Grün, pseudonym for Anton Alexander von Auersperg, 1806-1876, østrigsk forfatter. Anastasius Grüns kendteste bog, digtsamlingen Spaziergänge eines Wiener Poeten, udkom i 1831 og havde stor succes gennem hele 1800-t. Den vendte sig mod den metternichske politistat, klerikalisme og censur og var præget af en liberal opbrudsstemning, som havde bredt sig fra Julirevolutionens Paris til hele Europa.

Anastasius Grün blev forbillede for tidens unge politiske lyrikere og for "Junges Deutschland". Efter martsrevolutionens sejr i 1848 blev han medlem af Tysklands første demokratiske parlament i Frankfurt.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig