Amfipolis

Amfipolis, Amphipolis, athensk koloni, oprindelig en thrakisk bosættelse ved navn Ennea Hodoi, nu en landsby beliggende 80 km øst for Thessaloniki, Grækenland. Kolonien blev grundlagt 437 f.Kr. langs handelsvejen ved Strumaflodens munding nær guldminerne ved Pangaionbjerget og de thrakiske skove, hvorfra Athen fik skibstømmer.

Efter spartanernes erobring af byen i 424 blev Amfipolis en selvstændig bystat. Det lykkedes aldrig athenerne at genvinde den, skønt det var et af deres vigtigste udenrigspolitiske mål helt ned til 357, da makedonerkongen Filip 2. erobrede byen og indlemmede den i sit rige. Amfipolis forblev under makedonerne indtil 168 f.Kr., da den blev erobret af romerne og gjort til hovedstad i provinsen Macedonia Prima.

Amfipolis er omgivet af mure fra klassisk og hellenistisk tid, og ved en byport findes rester af bærepiller fra en træbro over Struma. Endvidere er der bl.a. udgravet en rig gravplads fra 400-200-t. f.Kr., et hus med arkitekturefterlignende vægmaleri fra 100-t. f.Kr. samt romerske villaer.

I 2012 påbegyndtes udgravningen af en mægtig høj nær Amfipolis med afdækningen af en ca. 500 m lang cirkulær mur omkring højen; i 2014 fandt man i højen indgangen til et monumentalt, forseglet gravanlæg, der viste sig at omfatte flere kamre, smykket med sfinxer, karyatider og mosaikker fra 300-tallet f.Kr. af høj kunstnerisk kvalitet; i selve graven er der fundet knogler af den afdøde. Tumulusgravens udformning tilskrives Deinokratis, Alexander den Stores foretrukne arkitekt.

Et næsten 16 m højt monument med en siddende løve - ligeledes fra 300-tallet f.Kr. - fundet i 1912 og genrejst i 1937 flere km fra højen, menes at have kronet graven.