Allendemeteoritten, meteorit, der i 1969 faldt som mange fragmenter nær byen Allende i Chihuahua, Mexico. Mere end to ton er registreret. Det er en kulchondrittype CV, og før dens fald var der kun nogle få gram af denne type til videnskabelig forskning. Allendemeteoritten indeholder bl.a. de hvide Ca-Al-rige inklusioner (CAI), der er meget højtsmeltelige; disse stammer fra de allertidligste faser i dannelsen af Solsystemets forstadium (nebulaen).
Allendemeteoritten

Allendemeteoritten. Et stykke af allendemeteoritten, der faldt ned ca. 240 km syd for Mexico City. Den viste sten findes på Danmarks Geologiske Museum.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.