Alfred Wegener

Alfred Wegener var en tysk meteorolog, klimatolog, geofysiker, geolog og polarforsker; fra 1924 var han professor ved universitetet i Graz. I 1906 forbedrede han sammen med sin bror verdensrekorden i ballonfart til 52 timer.

Alfred Wegener var meteorolog på Danmark-ekspeditionen til Nordøstgrønland fra 1906 til 1908 og allerede i 1908 publicerede han sine meteorologiske resultater herfra i disputatsen Drachen- und Fessel-Ballonaufstiege ausgeführt auf der Danmark-Expedition 1906-08; en opfølgning herpå, Thermodynamik der Atmosphäre, udkom i 1911. Sammen med J.P. Koch publicerede han de glaciologiske resultater fra Danmark-ekspeditionen. I 1912 vendte han sammen med J.P. Koch tilbage til Nordøstgrønland. De overvintrede på Indlandsisen og krydsede i 1913 Indlandsisen med islandske heste; de meteorologiske og glaciologiske resultater herfra publiceredes først i 1930.

Hans hovedværk, Die Entstehung der Kontinente und Ozeane, udkom i flere udgaver 1915-1929. Wegeners teori om kontinentaldrift var yderst kontroversiel og stærkt omdiskuteret, de fleste geologer ville ikke anerkende hans tværfagligt begrundede teori. Først i 1960'erne blev hans teori anerkendt i form af den geologisk-geofysiske model om pladetektonik.

Wegener var leder af en tysk ekspedition til Grønland i 1929. I 1930 bragte Wegener sammen med grønlænderen Rasmus Willumsen forsyninger til Eismitte – en station midt på Indlandsisen. Under hjemrejsen omkom han midt i november. Rasmus begravede Wegener og fortsatte hjemad. Wegeners lig blev fundet i 1931, men Rasmus fandt man intet spor efter.

I årene 1980-1981 etableredes Alfred-Wegener-Institut für Polar- und Meeresforschung i Bremerhaven og Alfred-Wegener-Stiftung zur Förderung der Geowissenschaften.