Alfred Loisy

Faktaboks

Alfred Loisy

Alfred Firmin Loisy

Født
28. februar 1857
Død
1. juni 1940

Alfred Loisy var en fransk katolsk teolog.

I 1890 blev Alfred Loisy professor i bibelsk teologi ved Institut catholique i Paris, men han mistede i 1893 sit embede, fordi han afviste Bibelens fejlfrihed. Siden underviste han i religionshistorie ved Collège de France og ved École des hautes-études.

I 1902 udgav Loisy den katolske modernismes programskrift, L'Évangile et l'Église, som året efter blev sat på Index, den katolske liste over forbudte bøger.

Alfred Loisy underkastede sig, men blev i 1908 ekskommunikeret på grund af sin kompromisløse anvendelse af den historisk-kritiske metode, og han døde uden at være blevet forsonet med kirken.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig