Alfa Centauri

Alfa Centauri, α Centauri, Rigil Kentaurus, den klareste stjerne i stjernebilledet Kentauren. Den er den tredjeklareste stjerne på himlen (efter Sirius og Canopus) med lysstyrken −0,27, og den er (næst efter Solen) den nærmeste synlige stjerne, 4,3 lysår borte. I en mindre kikkert kan man se, at stjernen er dobbelt; de to komponenter, Alfa Centauri A og B, kredser om hinanden med en omløbstid på ca. 80 år. Ca. 0,1 lysår tættere på Jorden findes en tredje komponent, Proxima Centauri.

I oktober 2012 blev det påvist, at Alfa Centauri B har en planet med en masse på 1,13 gange Jordens masse og en omløbstid på 3,24 dage. Den befinder sig kun ca. 6 mio. km fra stjernen.

Se også stjernenavne.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig