Faktaboks

Ahmad Ibn Hanbal
Født
780
Død
855

Ahmad Ibn Hanbal var en muslimsk teolog og retslærd. Ibn Hanbal virkede hele sit liv i Baghdad og fik afgørende betydning for den islamiske traditions videre udvikling. Hans arbejde med indsamling af troværdige traditioner om profeten Muhammed (hadith) blev efter hans død gjort færdigt af sønnen Abdallah (828-903) og er én af de vigtigste sunniislamiske samlinger. Han grundlagde én af de fire sunnimuslimske retsskoler. I modstrid med den rationalistiske islamforståelse blandt mutazilitterne holdt Ibn Hanbal fast ved, at Koranen ikke er skabt, men af samme substans og evighed som Gud, hvorfor han gentagne gange blev fængslet og pisket.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig