Faktaboks

Ahmad Ben Bella
Født
25. december 1918
Død
11. april 2012

Ahmad Ben Bella, 25.12.1918-11.4.2012, algerisk politiker. Fra begyndelsen af 1940'erne var Ben Bella en ledende talsmand for algerisk uafhængighed og dannede i 1949 Organisation Speciale, der var fortaler for væbnet kamp mod Frankrig. I 1950 blev han arresteret af franskmændene, men undslap i 1952 og søgte asyl i Cairo. Han var i 1954 med til at danne FLN (Front de libération nationale), der november samme år indledte en otte år lang kamp for algerisk uafhængighed.

Ben Bella valgtes i 1963 til det uafhængige Algeriets første præsident, men han blev afsat i 1965 ved et kup og var fængslet indtil 1979, hvorefter han gik i eksil i Frankrig. I 1990 vendte han tilbage til Algeriet og blev igen aktiv i politik, men uden afgørende betydning.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig