Agnes - helgeninde

Agnes, helgeninde, dræbt med sværd formodentlig i begyndelsen af 300-t. Agnes er en af de mest berømte romerske martyrer, men der vides med vished kun lidt om hende. Hun var meget ung, måske blot 13 år, da hun døde.

Agnes afbildes sædvanligvis med et lam som symbol på kyskhed og som udtryk for det nære slægtskab mellem hendes navn og det latinske ord for lam agnus. Kirken Sant'Agnese fuori le Mura i Rom er opført over hendes grav.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig