Aer Lingus, irsk nationalt luftfartsselskab med hovedkvarter i Dublin, grundlagt 1936, oprindelig kun med europæiske flyruter. Ruteflyvning til USA blev indledt 1958 ved sammenslutning med et andet irsk selskab, Aerlinte Eireann. Aer Lingus var medlem af luftfartsalliancen Oneworld 2000-2007.
Aer Lingus flyver årligt med ca. 10 mio. passagerer (2014), fortrinsvis til destinationer i Irland, Storbritannien, øvrige Europa og Nordamerika. Selskabets symbol er det irske nationalsymbol, den trebladede kløver "shamrock".
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.