Adelina Patti, 1843-1919, italiensk sopran. Adelina Patti blev født i Madrid, men kom tidligt til USA, og som otteårig debuterede hun i koncertsalen og som 16-årig på operascenen. Adelina Patti blev sin tids højest betalte sanger og optrådte på alle store scener. Hendes koloratursopran var meget smuk, og hun kendte ikke til tekniske vanskeligheder.
Som 62-årig indsang Adelina Patti en række plader; de giver et indtryk af en meget stor sangerinde, der viderebragte det bedste i traditionen fra García-familien.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.