Acrostichum, slægt med tre arter af tropiske bregner i familien Pteridaceae. De vokser især i mangrover og brakvandsområder og er nogle af de få bregner, der tåler saltvand. De har en kort, skællet stængel og 1-5 m høje, læderagtige blade, der er enkeltfinnede. Fertile bladafsnit er tæt dækkede af brune sporehuse.