Accenture, internationalt konsulentfirma. Accenture blev udviklet af revisionsfirmaet Arthur Andersen, som det var en integreret del af, indtil det i 1989 blev udskilt som en selvstændig enhed under navnet Andersen Consulting.
I 2000 blev Accenture et selvstændigt firma, og i 2001 fik det sit nuværende navn og blev senere børsnoteret. Accenture er blandt verdens førende inden for management- og it-konsulentydelser. 2011-12 var omsætningen 27,9 mia. dollar med 266.000 medarbejdere i 54 lande, heraf over 500 medarbejdere i Danmark.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.